Bustur til Tallinn - 800 års jubilæum for Dannebrog

Bustur over 8 dage til Tallinn i Estland

800 års jubilæum for Dannebrog

ONS 12 JUN - ONS 19 JUN

TallinnAlexander Nevskij-katedralen i Tallinn

 Prisen for turen er 6.999,- pr. person i dobbeltværelse inkl. halvpension. Tillæg for enkeltværelse er 1.715,- kr.

Tilmelding til turen sker tidligst FRE 18 JAN ved henvendelse til Henning Jepsen på 20 14 11 57 eller på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med oplysning om fulde navn i pas, fødselsdato, adresse, mailadresse og telefonnummer for hver deltager.

Tilmeldingen sker efter først-til-mølle princippet. Alle tilmeldte vil få svar på deres tilmelding.

 

- - - o o o 0 0 0 0 0 o o o - - -

Turen er arrangeret, fordi Historisk Samfund for Als og Sundeved på denne måde gerne kan være med til at markere, at det den 15. juni efter legenden er 800 år siden at Dannebrog faldt ned fra himlen i Lyndanisse under Valdemar Sejrs felttog i Estland. Vi er i byen på jubilæumsdagen, hvor også medlemmer af det danske kongehus deltager i fejringen.
 Klavs Verholt fra Odense er rejseleder på turen.
 Turen er arrangeret i samarbejde med Panter Rejser. 
 

Program for turen

ONS 12 JUN: Bus fra Sønderborg til Linköping
Opsamling fra Sønderborg omkring kl. 8, kører vi via Fyn over Storebælt og Øresundsbroen op gennem Sverige til Linköping. Her venter middagen.

TOR 13 JUN: Stockholm
Efter morgenmaden pakker vi bussen og fortsætter til Stockholm. Her ser vi vagtskiftet ved kongeslottet, og der er lidt tid i byen på egen hånd, inden vi begiver os til havnen. Her går vi ombord på Tallink-Silja Lines moderne skib, der sejler os til Estlands hovedstad Tallinn.

FRE 14 JUN: Tallinn
Morgenmaden nydes ombord, og midt på formiddagen lægger skibet til i Tallinn. Med bussen tager vi en kort byrundtur. Vi ser bl.a. havneområdet, og besøger Vandfly havne museet. Tre store beton bunkere, der blev bygget i 1916-1917, var ment som et forsvarsværn. Fra 1918 – 1940 blev hangaren benyttet af det det estiske flyvevåben, som rådede over adskillige vandfly. I dag er her museum, og den estiske flådes stolthed, ubåden Lembit (1936) er udstillet her. Efter besøget kører vi til vores hotel i den gamle bydel. Tallinns historiske centrum er bilfri, og her hersker en hel unik stemning. Efter indtjekning er der fælles middag på en lokal restaurant kl. 19.

LØR 15 JUN: 800 års dagen for Dannebrog
Dagen står i festlighedernes tegn. Flere steder i byen bliver dagen markeret. Vi forsøger at komme helt tæt på det officielle program i ”Den danske konges Have”, hvor de danske repræsentanter vil holde tale til den danske og estiske befolkning. Rejselederen er med os hele dagen og øser ud af sin store viden om historien og lokalbefolkningen. Der er mulighed for at deltage i Jubilæumskoncerten i ”Estonia Hall” med Concerto Copenhagen, Det Estiske Filharmoniske Kammerkor, dirigeret af Lars Ulrik Mortensen og Kaspar Putnins. Koncerten er højdepunktet i jubilæumsfejringen og overværes bl.a. af H.M. Dronning Margrethe. En hel unik oplevelse. (Billetter bestilles sammen med rejsen). Aftenen rundes af med en fælles middag.

SØN 16 JUN: Byrundtur i Tallinn
Tallinns historie er spændende, og rejselederen fortæller, mens vi ser den gamle bymur med de middelalderlige fæstningstårne, domkirken, opstandelseskirken, den smukke russisk-ortodokse katedral ”Alexander Nevsky”, det gamle rådhus og stedet, hvor Dannebrog faldt ned i 1219. Vi besøger også besættelsesmuseet, hvor vi oplever forholdene under det sovjetiske styre. Gaderne er stejle med toppede brosten, så tag gode sko på! Vi nyder en frokost sammen på en hyggelig restaurant i den historiske bykerne. Resten af dagen på egen hånd.

MAN 17 JUN: Den olympiske Landsby, osteri besøg og ambassaden
Dagens første udflugt går langs bugten til Pireta. Her ser vi den olympiske landsby, som dannede rammen, da Sovjetunionen afholdt OL i 1980. Efter besøget her skal vi på udflugt lidt uden for Tallinn. Vi besøger et lokalt ostemejeri og får indblik i produktionen i et land som Estland. Vi får selvfølgelig også mulighed for at smage på de spændende produkter. Tilbage i Tallinn inviteres vi ind på den danske ambassade. Her får vi en fortælling om forholdet mellem Danmark og Estland, samt om de udfordringer landet har haft under og efter sovjet styret.

TIR 18 JUN: Tallinn - Stockholm
Efter morgenmaden tjekker vi ud af hotellet. Der er tid på egen hånd inden bussen over middag kører os til den store og berømte sangfestivalplads med plads til over 200.000 publikummer og 30.000 optrædende. Her ser vi også det sovjetiske monument for den lille soldat. Herefter kører vi til havnen i Tallinn, hvorfra vi igen går ombord på Tallink skibet og sejler over Østersøen til Stockholm.

ONS 19 JUN: Hjemrejse
Efter ankomst til Stockholm kører vi fra borde. Via Linköping når vi Øresund, og fortsætter over Storebælt og Fyn og en oplevelsesrig rejser lakker mod enden. Vi er hjemme sidst på dagen.

- - - o o o 0 0 0 0 0 o o o - - -

Dannnebrog 1219 Lorentzen
C.A.Lorenzen: Slaget ved Lyndanisse

 

Praktiske oplysninger

Hotel
Gotthard Residents er beliggende i Tallinns gamle bydel. Bygningen er fra middelalderen, og værelserne kan variere i størrelse. Men alle værelser har eget bad/toilet, samt wi-fi. Den fantastiske beliggenhed sikrer let adgang rundt i de hyggelige brostensbelagte gader, med caféer og restauranter side om side. Hotellet i fire etager har ikke elevator. Bemærk at bussen ikke kan køre direkte til hotellet, så bagagen skal medbringes ca. 200 m.

Læs meget mere om hotellet på www.gotthard.ee

Priser
Pr. person i dobbeltværelse  Kr. 6.999,-
Tillæg for enkeltværelse        Kr. 1.715,-

Tilkøb
Tillæg for udvendig kahyt på Tallink Kr. 300,-
Middag på Tallink t/r inkl. drikkevarer Kr. 570,-
Jubilæumskoncert (begrænset antal pladser) kr. 325,-

Inkluderet i prisen
• Kørsel i moderne 4* turistbus
• Bussen er bemandet med dygtig og rutineret chauffør
• Alle regler om køre- og hviletid overholdes
• Broafgift Storebælt og Øresund t/r
• Tallink Stockholm – Tallinn t/r i indvendig kahyt
• Dansk ekspert rejseleder på turen (Historiker Klavs Verholt)
• 1 overnatning på Scandic Frimurarehotellet i Linköping
• 4 x overnatning på Hotel Gotthard Residence
• 2 x overnatning ombord på Tallink Silja line i indvendig kahyt
• 4 x middag
• 2 x frokost
• 7 x morgenbuffet
• Buskørsel i forbindelse med udflugter
• Besøg på Eskogården og entre til Besættelses museet
• Besøg på den danske ambassade i Tallinn
• Afgifter, udvidet ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen
Yderligere måltider, drikkevarer, ikke nævnte entréer etc.

Betaling
Panter Rejser fremsender rejsebevis med oplysninger om depositum på kr. 1.000,- , der betales inden 8 dage efter modtagelse af rejsebeviset. Restbeløbet betales senest 60 dage før afrejsen.

Yderligere oplysninger
Panter Rejser anbefaler, at man tegner afbestillings- og rejseforsikring, der kan bestilles hos Panter Rejser (Europæiske Rejseforsikring) eller hos eget forsikringsselskab.
Panter Rejser tager forbehold for eventuelle nødvendige ændringer i programmet.
Panter Rejser er teknisk arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
Panter Rejsers generelle bestemmelser er gældende.
Rejsebevis sendes gratis pr. mail, postforsendelse kr. 65,-
Læs selv mere om Panter Rejser lige her link

Panter Rejsers folder med alle oplysninger om turen kan hentes er lige her link

Eventuelle spørgsmål besvares ved henvendelse til Henning Jepsen på 20 14 11 57 eller med mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - eller ved at hente turbeskrivelsen lige her link