Forskningens Døgn - Fire foredrag

I forbindelse med projektet "Forskningens døgn i Museum Sønderjylland" i dagene TOR 22 APR til LØR 24 APR har museumsafdelingen på Sønderborg Slot valgt at arrangere en foredragsrække med fire glimt fra den nyeste forskning på museet.

Foredragsrækken afvikles TOR 22 APR fra 10:00 til ca. 15:30 i Foredragssalen på Sønderborg Slot.

Dagens program bliver:

10:00 : Museumsinspektør Inge Adriansen, Sønderborg Slot: Danske krigsmindesmærker gennem 200 år.– en fortælling om, hvordan vi dyrker sejre, ikke nederlag.

11:00 : Museumsinspektør Torben Vestergaard, Cathrinesminde Teglværk: Flensborgsten. Ny viden og nye perspektiver om den historiske teglhandel.

12:00 : Lille frokostbuffet (pris pr. person: 50,- kr.)

13:00 : Museumsinspektør Kim Furdal, Institut for sønderjysk Lokalhistorie, Aabenraa: Hjemstavnens genkomst. Er lokalhistorie bare lokal historie?

14.00 : Overinspektør Peter Dragsbo, Sønderborg Slot: Når arkitekturen bliver national. Samspillet mellem international, national og regional arkitektur i grænselandet.

15.00 : Afslutning med kaffe og kage.

Det er gratis at deltage, men af hensyn til den lette anretning er tilmelding nødvendig på telefon 74 42 25 39.