Bustur til Sydfyn - 3 SEP 11

Turudvalget til årets efterårsudflugt er nu ved at være godt i gang med planlægningen. Dato og mål for turen er på plads. Det bliver

LØR 3 SEP 2011

"På opdagelse i det nære Sydfyn".

Det er tanken, at vi ikke skal besøge selve Fåborg, men finde de lidt mere ukendte seværdigheder i området omkring Fåborg. Vi mødes i Fynshav om morgenen og tager færgen over. Bussen venter os i Bøjden for så at føre os rundt på Horneland og i Fåborgs opland og evt. omkring Svanninge Bakker.

Vi gør ophold undervejs ved udsøgte bygningsværker - kirker, herregårde, slotte, haveanlæg, vind- og vandmøller - og nyder ellers de smukke landskaber og udsigterne over det skønne øhav.

Praktiske oplysninger om pris, mødetid og tilmelding annonceres i god tid inden turen i Sønderborg Ugeavis evt. med forhåndsoplysninger her på webstedet eller i nyhedsbrevet.