Jul på Dybbøl Mølle

moellejulIgen i År er der på Dybbøl Mølle et specielt julearrangement for børnene den første week-end i december. I år bliver det så

LØR 1 DEC & SØN 2 DEC

Festlighederne starter 10:00 og varer ved til 16:00.

Prisen for at deltage er 45,- kr. for voksne og 30,- kr. for børn - og den sædvanlige frie adgang for medlemmer af Historisk Samfund for Als og Sundeved gælder ikke de to dage!

Møllen vil være "befolket" overalt - Møllefar fortæller på mølleloftet om nisserne på møllen og om jul i gamle dage. I møllestuen leder Møllemor de gamle julelege og Strikkemarie underviser i strikning af muffedisser.

Der bliver mulighed for at tegne et julebrev til Møllenissen og deltage i forskellige gættelege og konkurrencer med mulighed for at vinde præmier.

Juletræerne er pyntede - et som i 1864 og et moderne pyntet af Børnehaven Stubbæk. I år er der desuden en miniudstilling, hvor borgmester Aase Nygaard viser "Min barndoms jul".

Lørdag kan børnene i marketenderteltet støbe julepynt i tin og søndag er der mulighed for at lave kager på snor.

Hvis vind og vejr er til mølledrift, bliver der malet mel på den store kværn. Møllebutikkenhar  et stort udvalg af gammeldags juleting, og Møllecafeèn byder bl.a. på soldatens trøst (varm øl med honning) og sigtebrød med sirup eller brun Farin.

Læs selv om de øvrige julearrangementer - både for voksne busselskaber og for børnehaver - lige her link

{flike id=228}