Min ungdom i 1960´erne og 1970´erne

Min ungdom i 1960´erne og 1970´erne

Foredrag v. Jytte Mink

TOR 28 FEB kl. 19.30

Sønderborg Slot

 JytteMinkforedrag

I forbindelse med Museum Sønderjyllands aktuelle udstilling "Derfra hvor vi stod – Sønderjyderne i 1960’erne og 1970’erne", som for tiden vises i Haderslev, Tønder og Aabenraa indbyder museet nu til foredraget ”Min ungdom i 1960´erne og 1970´erne” med Jytte Mink.

I foredraget fortæller Jytte Mink sin personlige historie om livet i 1960´erne og 1970´erne - en tid, der bød på mange nybrud. Jytte Mink blev uddannet teknisk tegner og fik efterfølgende job på Danfoss. I foredraget vil hun bl.a. fortælle om den tid, hvor hun var eneste kvinde på tegnestuen ud over kontorassistenten.

Efter foredraget får publikum ordet og dermed mulighed for selv at bidrage med erindringer og historier fra 1960’erne og 1970’ernes Sønderjylland.

Foredraget foregår i Riddersalen på Sønderborg Slot.

Entréen er 50,- kr. Medlemmer af MSJ Museumsklubben og/eller af Historisk Samfund for Als og Sundeved betaler kun 25 kr.

derfrahvorvistod