Her er du : Forsiden Aktuelt Tilmelding til turen til de sønderjyske fodspor fra I VK i Belgien og Frankrig
 
Tilmelding til turen til de sønderjyske fodspor fra I VK i Belgien og Frankrig PDF Udskriv Email
Skrevet af Jens Verner Nielsen   
Mandag, 09. april 2018 18:30

Der er stadig ledige pladser i bussen til den annoncerede tur over 7 dage til

De sønderjyske fodspor fra 1. Verdenskrig

i Holland, Belgien og Frankrig

FRE 24 AUG - TOR 30 AUG

 

vimyridgeSkyttegrave ved Vimy Ridge

Prisen for turen er 6.999,- pr. person i dobbeltværelse inkl. halvpension. Tillæg for enkeltværelse er 1.500,- kr.

Tilmelding til turen sker tidligst TIR 8 MAJ ved henvendelse til Henning Jepsen på 20 14 11 57 eller på mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med oplysning om navn, adresse, mailadresse og telefonnummer for hver deltager.

Tilmeldingen sker efter først-til-mølle princippet. Alle tilmeldte vil få svar på deres tilmelding.

- - - o o o 0 0 0 0 0 o o o - - -

Turen er arrangeret, fordi Historisk Samfund for Als og Sundeved på denne måde gerne vil være med til at markere afslutningen på Første Verdenskrig for 100 år siden. 
 
Turen er arrangeret som en rundtur til de kendte slagmarker med særligt henblik på de steder i Belgien og Frankring, hvor de sønderjyske regimenter fra Sønderborg og Haderslev deltog. Der vil derfor blive overnattet på fire forskellige hoteller undervejs, alle med eget bad og toilet.
 
Turen går over Belgien med slagmarkerne ved Liège ved Maas-floden og videre til de franske slagmarker, kirkegårde og museer ved Mons. Somme, Ypres og flere andre, knap så kendte besøgssteder. På hjemvejen går turen gennem Holland over Arnhem, der blev voldsomt ødelagt under Anden Verdenskrig.
 
Jørgen Flintholm Hansen fra Dragør er rejseleder på turen.
 
Turen er arrangeret i samarbejde med Panter Rejser.

 

 Program for turen

FRE 24 AUG: Aachen - Liège - Mons
Kaserne AachenFra Sønderborg Slot forbi Hamburg til Aachen. Undervejs og i Aachen fortæller Jørgen Flintholm Hansen om starten på 1. verdenskrig og om angrebet på Belgien, der havde sit udgangspunkt i Aachen. Vi ser grænsen fra 1914, som ikke er den nuværende. Vi hører om kampene ved Liège  og får også fortællingen om de danske regimenters første tab. Efter et ophold fortsætter vi mod Mons i det vestlige Belgien. Rejselederen vil undervejs fortælle bl.a. om krigen mod den belgiske civilbefolkning og ”kampene” i Löwen (Lovain). Efter ankomst til hotellet er der indtjekning og fælles middag.

 

LØR 25 AUG: Nimy - Flesquières Tank Museum - Albert
FlesquièresTankMuseumEfter morgenmaden er dagens første stop ved Nimy broen, hvor de første sammenstød mellem regimenterne fra Sønderborg og Haderslev og englænderne fandt sted. Herfra videre til St. Symphorien kirkegården, hvor flere sønderjyder ligger begravet.
Vi fortsætter ind i Frankrig til Flesquières Tank Museum med skildring af slaget i efteråret 1917, hvor en bataljon fra Haderslev blev kørt over ende af 350 britiske kampvogne i den første masseindsats af kampvogne. Vi får god tid i det spændende, nye museum, der er åbnet i 2018. Efter museumsbesøget kører vi til vores hotel for de næste 2 nætter i Albert. Her venter middagen på os.

 SØN 26 AUG: Somme slagmarkerne - Thiepval -  Pozières
beaumontDenne dag skal vi besøge Somme slagmarkerne. Blandt andet Beaumont-Hamel parken, hvor et stykke ”front” med en særlig historie er bevaret. Vi ser Thiepval mindesmærket for 52.000 savnede engelske soldater, og kampene ved Pozières mellem danskere i australsk og i tysk uniform. Vi ser også Lochager Krateret, der blev dannet af en underjordisk sprængning på 60 tons trotyl.
Efter en spændende dag på slagmarkerne vender vi retur til vores hotel, hvor der vil være lidt tid på egen hånd inden den fælles middag venter.

MAN 27 AUG: Albert - Vimy Ridge - Giesseler Höhe - Fromelles, - Ypres/Ieper
vimysiteVi tjekker ud af hotellet efter morgenmaden til endnu en dag med spændende oplevelser. Første stop er Vimy Ridge med et bevaret stykke front med skyttegrave og underjordiske tunneller. Rejselederen vil fortælle om de danske regimenters kampe på Giesseler Höhe. Herefter kører vi til Fromelles, hvor der i 2008 blev fundet flere massegrave med australske soldater. Så her anlagdes en ny kirkegård, som vi også besøger. Vi besøger også museet her, der skildrer historien. Efter de spændende besøg kører vi til Ypres - eller Ieper, som den hedder i dag - hvor middagen venter på vores hotel.

TIR 28 AUG: Ypres - Langemark - Santuary Hill - Menin Gate
langemarkDagens mål er slagmarkerne i Flandern, hvor krigsgas blev anvendtfor første gang. Vi besøger den meget store tyske kirkegård i Langemark med 44.000 grave. Her er også et stort antal sønderjyder begravede. Vi ser også Santuary Hill, hvor der er velbevarede skyttegrave og et museum. Vi besøger også "Hill 60", som skiftede hænder et utal af gange gennem hele krigen. Om aftenen kl. 20 lyder ”Last Post” på sølvtrompeter inde i den store Menin Gate kolonnade i Ypres med navne på 54.000 engelske soldater. Hver aften siden 1928 har denne hyldest lydt til de engelske soldater, og vi er selvfølgelig på plads for at høre den.

ONS 29 AUG: Arnhem med Hartenstein Hotel Airborne Museum
HartensteinEfter morgenmaden kører vi mod Arnhem i Holland. Byen lå under 2.verdenskrig i frontlinjen for ”Operation Market Garden” i 1944. Byen blev nærmest total udslettet, og indbyggerne måtte flygte. Først efter befrielsen i maj 1945 kunne de vende tilbage til den ødelagte by. Vi besøger Hartenstein Hotel Airborne Museum, der skildrer kampene i september 1944, hvor faldskærmstropper blev kastet ned mellem Eindhoven og Arnhem. Meget specielt og meget interessant museum, der er indrettet i det hotel, der under kampene var hovedkvarter for den engelske faldskærmsdivision. Denne vores sidste aften sammen nyder vi en god middag på hotellet i centrum af byen.

TOR 30 AUG: Hjemrejse
SønderborgVi pakker bagagen i bussen for sidste gang og begynder vores hjemrejse. Vi
kører gennem Tyskland, forbi Bremen og Hamburg.

Vi er tilbage i Sønderborg sidst på eftermiddagen.

... og her er der jo også mange spor efter Første Verdenskrig

 

 

- - - o o o 0 0 0 0 0 o o o - - -

Frieden-im-Schuetzengraben
Den lille fred  i den store krig

 

Praktiske oplysninger

Hoteller
Vi skal bo på fire forskellige hoteller i løbet af ugen. De er udvalgt ud fra programmets sammensætning. Alle værelser har eget bad og toilet. Forskelligartede værelser kan forekomme.

Der bliver en overnatning på Hotel Ibis Style La Louviereto overnatninger på Ibis Style Péronne-Assevillers, to overnatninger på Best Western Hotel Flanders Lodge, Ieper og en overnatning på Best Western Plus hotel Haarhuis, Arnhem

Inkluderet i prisen
• Kørsel i moderne 4* turistbus
• Bussen er bemandet med dygtig og rutineret chauffør
• Alle regler om køre- og hviletid overholdes
• Historiker Jørgen Flintholm Hansen er ekspert rejseleder
• Et rundstykke samt kaffe/te på udrejsedagen
• 1 overnatning på hotel Ibis Style La Louviere
• 2 overnatninger på hotel Ibis Style Péronne-Assevillers
• 2 overnatninger på Best Western Hotel Flanders Lodge, Ieper
• 1 overnatning på Best Western Plus hotel Haarhuis, Arnhem
• 6 x middag/buffet
• 6 x morgenbuffet
• Buskørsel i forbindelse med udflugter
• Entre til Flesquieres Tank museum og Fromelle (Musee de la Bataille)
• Entre til Santuary Wool/Hill 62 (Ypres/Ieper) og Hartensten Airborn Museum
• Skat, moms, parkeringsafgifter og bidrag til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen
Frokoster, drikkevarer, øvrige entréer etc.

Betaling
Panter Rejser fremsender rejsebevis med oplysninger om depositum på kr. 1.000,- , der betales inden 8 dage efter modtagelse af rejsebeviset. Restbeløbet betales senest 60 dage før afrejsen.

Yderligere oplysninger
Panter Rejser anbefaler, at man tegner afbestillings- og rejseforsikring, der kan bestilles hos Panter Rejser (Europæiske Rejseforsikring) eller hos eget forsikringsselskab.
Panter Rejser tager forbehold for eventuelle nødvendige ændringer i programmet.
Panter Rejser er teknisk arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
Panter Rejsers generelle bestemmelser er gældende.
Rejsebevis sendes gratis pr. mail, postforsendelse kr. 50,-
Læs selv mere om Panter Rejser lige her link

... og så er der bare så meget at få at vide om Første Verdenskrig på Museum Sønderjyllands "Den Store Krig 1914-1918"

Panter Rejsers folder med alle oplysninger om turen kan hentes er lige her link

Eventuelle spørgsmål besvares ved henvendelse til Henning Jepsen på 20 14 11 57 eller med mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. - eller ved at hente turbeskrivelsen lige her link

 

Senest opdateret: Tirsdag, 05. juni 2018 19:59