Her er du : Forsiden Foredrag Foredragsrække om Sønderborg Havn
 
Foredragsrække om Sønderborg Havn PDF Udskriv Email
Skrevet af Jens Verner Nielsen   
Søndag, 28. august 2016 15:27

Der sker meget nyt på havneområdet i Sønderborg med hotelbyggeri og nyt multimediehus og ombygning af Ewers Pakhus.

Men sådan har det jo altid været! Havneområdet har haft skiftende funktioner og skiftende omfang og udseende og bebyggelse gennem århundreder.

Den udvikling vil vi gerne belyse i en foredragsrække i Riddersalen på Sønderborg Slot med to foredrag her i efteråret og flere i foråret 2017.

Vi har valgt denne gang at gå den modsatte vej! Vi begynder i nutiden med et blik ind i fremtiden og vil så i de følgende foredrag gå tilbage i tiden for at slutte med de ældste tider i det sidste foredrag.

Det første foredrag er

ONS 7 SEP kl. 19:30

Direktør Inge Olsen fra Sønderborg Kommune er aftenens foredragsholder, og hun har givet sit foredrag overskriften:

 

"Byens Havn - Sønderborgs nye bæredygtige bydel"

 

multikulturhus 

I foredraget vil Inge Olsen bl.a. komme ind på tankerne i Frank Gehrys masterplan, på visionerne for "Byens Havn" og gennemgå de enkelte projekter, der nu er igangsat på havnen. Herudover vil Inge Olsen lave en ”promenadevandring” og fortælle om de mange anlægsprojekter, der er i gang fra lystbådehavnen og i retning mod Verdens Ende. Lige fra renoveringen af strandpromenaden, renovering af området ved Hønekilden med nye pladser og byrum og ny infrastruktur ud for Havbogade, for enden af Helgolandsgade og ved Nordvangs forlængelse.

Læs mere om "Byens Havn" lige her link

Foredragsrækken om Sønderborg Havns historie er en nyskabelse i den forstand, at det er første gang Historisk Samfund for Als og Sundeved laver et arrangement i samarbejde med Historisk Samfund for Sønderjylland - Sønderborg kreds. De to foreningen har gennem mange år lavet lokale foredrag, der såmænd lige så godt kunne være arrangeret i den ene forenings regi som i den andens. Nu prøver vi at hjælpe hinanden i et fællesarrangement, der også har Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot som medarrangør.

Det næste foredrag er ONS 12 OKT, hvor Sten Boye Poulsen dykker ned i sin store billedsamling og viser træk af havnens historie i de seneste ca. 100 år. Men herom mere senere!

 

logo til kuvert  histsamfsdrjyl2  slotslogo
Senest opdateret: Tirsdag, 01. november 2016 21:18