Her er du : Forsiden Oplysninger Koncertfortællingen "Kærligt Hilset fra Ingenmandsland"
 
Koncertfortællingen "Kærligt Hilset fra Ingenmandsland" PDF Udskriv Email
Skrevet af Administrator   
Onsdag, 10. oktober 2018 20:00

Hundredåret for afslutningen af Første Verdenskrig markeres i Sønderborg bl.a. med to opførelser af koncertfortællingen 

Kærligt Hilset fra Ingenmandsland

med musikgruppen Svestar i Riddersalen på Sønderborg Slot. Koncertfortællingerne finder sted

ONS 7 NOV kl. 14:00

&

TOR 8 NOV kl. 19:30

 

Billetter til koncerterne kan købes på sonderborgbilletten.dk

Svestar gående

Svestar består af:
Anne Roed Refshauge, Sang - Kirstine Sand, Violin - Kirstine Elise Pedersen, Cello - Marie Sønderby, Klaver

Koncertfortællingen Kærligt Hilset fra Ingenmandsland bygger på den personlige brevveksling mellem en sønderjysk soldat ved Østfronten og hans familie på hjemmefronten.

 For nogle år siden fandt sangeren Anne Roed Refshauge nogle gamle breve på familiens loft. De viste sig at være udvekslet mellem hendes sønderjyske oldefar og hans familie dengang, han var udsendt som soldat ved Østfronten under Første Verdenskrig. Brevene og oldefaderens dagbøger er fulde af ensomhed og usikkerhed, men også af håb. De er nu blevet omsat til en stemningsfuld koncertfortælling af Anne Roed Refshauge sammen med den danske gruppe Svestar med titlen Kærligt hilset fra Ingenmandsland.

Hundredåret for Første Verdenskrigs afslutning markerer Svestar i samarbejde med Sønderborg Kommune med en stor opsætning af Kærligt Hilset fra Ingenmandsland på Sønderborg Slot. I koncerten kombinerer Svestar musik og sangtekster, den personlige fortælling samt lys og visuelt design til en levende historieformidling, hvor flere sanser er i spil.

Krigshistorie serveres her i en nærværende og intim indpakning, der får os til at lytte, reflektere og forstå på en ny måde. Et vigtigt og sort kapitel i sønderjysk historie aktualiseres og genfortælles på en måde, der rækker udover landegrænser og husker os på håbet.

Udover de 4 musikere i Svestar medvirker 9 særligt udvalgte musikere ved koncerten samt skuespiller Anders Ahnfelt-Rønne og lysdesigner Egil Barclay Høgenni Hansen. Koncerterne er støttet af Oticon og Tempi/ROSA.

Senest opdateret: Torsdag, 11. oktober 2018 22:18