Heldagstur til Fårhuslejren og Flensborg

I den udsendte indbydelse til generalforsamlingen var der en oversigt over årets planlagte ture og udflugter. Desværre manglede den ene af årets planlagte ture i oversigten. Herunder følger den manglende tekst:

Fårhuslejren — Den Gamle Kirkegård — Søfartsmuseet i Flensborg

Heldagstur lørdag den 20. september

Som led i retsopgøret blev Frøslevlejren 1945-49 internerings- og straffelejr for o. 5.000 landssvigere og ændrede navn til Fårhuslejren. Vi besøger og guides rundt i barakken med den helt nye (2012) museumsformidling af Fårhusperioden.
Dernæst Den Gamle Kirkegård i Flensborg med Istedløven og en lille byvandring.
Vi stutter af i Søfartsmuseet på Skibbroen. Museet er blevet renoveret og samlingerne nyopsatte (2012), og det beretter om Flensborg gennem århundrederne som en af rigets største handels- og søfartsbyer. Vi får rundvisning.