Foredrag om sønderjyder i tyske ubåde under Første Verdenskrig

Museum Sønderjylland og Historisk Samfund for Als og Sundeved indbyder til det andet af efterårets to foredrag:

Sønderjyder i det tyske ubådsvæsen under Første Verdenskrig

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller

TIR 25 NOV 2025 - 19:30

Riddersalen på Sønderborg Slot

De to højst dekorerede sønderjyske krigsdeltagere under Første Verdenskrig var begge to ubådskaptajner. Den ene hed Max Valentiner og den anden Robert Moraht. De modtog begge den fornemme og sjældne orden Pour le Mérite for deres krigsindsats. 


Gråsten Landbrugsskole ca. 1924Pour le Merite

Ved Første Verdenskrigs udbrud var ubåden endnu et helt nyt og uprøvet våben, som ingen forventede sig meget af. Men det skulle snart ændre sig, og for den tyske søkrigsførelse kom ubåden til at yde den vigtigste – men også den måske mest omdiskuterede – krigsindsats.  

I foredraget vil René Rasmussen ikke blot fortælle om de to berømte og højt dekorerede ubådskaptajner, men også om mange andre sønderjyder, der gjorde tjeneste som matroser, torpedogaster, bådsmænd, maskinister og andet i det tyske ubådsvæsen. 

U9 1914En af de allertidligste tyske ubåde, U9 i 1914

Der er som altid gratis adgang for medlemmer af Historisk Samfund for Als og Sundeved
... men husk at have kvittering for kontingentet med til dokumentation af, at du faktisk er medlem af foreningen.
Det er nemt at bruge goMember appens medlemsbevis.
Vejledningen i at installere goMember appen ligger lige her link.

For alle andre end medlemmer af Historisk Samfund for Als og Sundeved koster det 85,- kr. at deltage i arrangementet.
Dog giver Museum Sønderjyllands årskort adgang for 68,- kr.

Foredraget afholdes i samarbejde med Museum Sønderjylland, så det er muligt at reservere plads ved foredraget ved at "købe" en gratis billet i Museum Sønderjyllands billetsystem.

Vejledningen i at bruge reservationssystemet ligger lige her link.