Frode Sørensen om "Revolutionen i Sønderborg".
Torsdag den 6. november kl. 19.30 holder fhv. minister og folketingsmedlem Frode Sørensen,
Sønderborg foredrag om Revolutionen i Sønderborg
På dagen er det nøjagtig 90 år siden revolutionen bredte sig fra Kiel til Sønderborg. Lederen af revolutionen i Sønderborg, Bruno Topff, fik tre dage i spidsen for Soldaterrådet inden han blev afsat og et nyt Sol-
dater- og Arbejderråd tog over.
Foredraget vil dels berette om de dramatiske novemberdage, men også om tiden herefter. Soldaterrådet forsvandt hurtigt, men Arbejderrådet fortsatte og havde indtil midten af 1919 stor indflydelse.
Foredraget belyser perioden efter det tyske nederlag i 1. Verdenskrig, frem til afstemningen om Nordslesvigs nationale tilhørsforhold, herunder de nationale stridigheder mellem danske og tyske og hvordan Sønderborg
efter Genforeningen først fik en dansk borgerlig borgmester, der mindre end to år senere måtte aflevere borgmesterkæden til den tyske socialdemokrat, lærer Johan Jacobsen, født i Skovby på Als.
Foredraget bygger på Frode Sørensens bog "Revolutionen og Magten", som udkommer i anledning af 90 året for revolutionen.
Der er gratis adgang.