Bustur til Østersøens sydlige bredder
Bustur over 7 dage til Østersøens sydlige bredder
FRE 26 SEP - TOR 2 OKT
Gdansk ved floden Wislas munding
Prisen for turen er 8.499,- pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse er 1.780,- kr. Tillæg for entreer er kr. 630,- kr.
Tilmelding til turen sker ved henvendelse til Henning Jepsen på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller evt. på 20 14 11 57 med oplysning om fulde navn, fødselsdato, adresse, mailadresse og telefonnummer for hver deltager. Meddel også, hvis der er allergi, vegetar eller andet, der skal tages hensyn til.
Hvis nogle enlige vil dele et dobbeltværelse, og dermed slippe for at betale tillægget, koordinerer Henning Jepsen gerne.
Tilmeldingen sker efter først-til-mølle princippet. Alle tilmeldte vil få svar på deres tilmelding.
Turen starter ved Sønderborg Slot med frokostpause i Lübeck og mulighed for besøg på Hansemuseum. Herefter videre østpå til overnatning i Stralsund tæt på centrum. Vi bruger aftenen i hansebyen med udsigt mod Rügen. Dagen efter ser vi museet for V1-, og V2-raketterne i Peenemünde på øen Usedom. Om eftermiddagen går det via den polske del af Usedom til Wolin med vikingetidens Jomsborg. Vi overnatter i Kolobrzeg, en klassisk badeby. Dagen efter ser vi, hvor Erik af Pommern er begravet i Darlowo. Derpå til Gdansk, hvor vi bor tre nætter centralt og ud til vandet. Vi bruger første dag på at lære Gdansk at kende med alle dens smukke pladser og historiske hansebygninger. Om eftermiddagen skal vi på en sejltur til Westerplatte, hvor det første store slag under 2.verdenskrig stod. En heldagsudflugt går til Tannenberg og ind i Østpreussen, hvor vi besøger Hitlers bunker "Ulveskansen". Den sidste dag i Gdansk er der en halvdagsudflugt til tempelridderborgen Malbork og en fri eftermiddag. Sidste dag går direkte hjem fra Gdansk til Sønderborg.
Tempelriddernes borg Malbork eller Marienburg
Turen er arrangeret i samarbejde med Historiske Rejser, der har lavet en meget omfattende beskrivelse af turen med alle praktiske oplysninger og en meget grundig dag-for-dag beskrivelse af turen. Turbeskrivelsen kan læses og hentes lige her =>
Holiday Inn - Gdansk CityCentre
Turen er en foreningstur, hvor alle er sammen på kryds og tværs, så ingen føler sig alene. Vi spiser også sammen, og til frokost kan vi aftale at følges ad, ligesom vi kan aftale at følges ad, når vi på egen hånd skal udforske områderne med museer osv.
Vær opmærksom på at man ved deltagelse i foreningens rejser skal være selvhjulpen.
I Tyskland benyttes som bekendt euro og i Polen zloty. Mange steder er blevet kontantfrie, og vi anbefaler derfor at medbringe et internationalt kreditkort.
Eventuelle spørgsmål besvares ved henvendelse til Henning Jepsen på 20 14 11 57 eller med mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - eller ved at læse eller hente turbeskrivelsen lige her ==>