Grænsetilfælde - fotokunst på Sønderborg Slot

Museet på Sønderborg Slot har for tiden en spændende særudstilling med fotokunst af fotografen Nicolai Howalt.

Udstillingen har titlen "Grænsetilfælde" og indeholder i alt 96 fotografiske optagelser af Danmarks grænser - til lands, til vands og i luften.

grænse nicolai howalt 01

Udstillingen udspringer af det store fotodokumentariske projekt "Danmark under forvandling", som Ny Carlsbergfondets satte i gang i 2008. 14 danske fotografer blev da bedt om at lave et aktuelt portræt af livet i Danmark. Det blev til meget forskellige fotoserier, der siden blev formidlet i et fornemt bogværk og i en stor udstilling, der har været vist både herhjemme og i udlandet.

Nicolai Howalts bidrag til det store fotoprojekt er nu taget ud af sin oprindelige sammenhæng for at blive vist som særudstilling på Søndrborg Slot fordi museumslederen, Peter Dragsbo var med i styregruppen for det store fotoprojekt og hurtigt fik blik for, at Howalts tema passede flot med museets formidling om grænser, om grænsekampe og om grænseoverskridende samarbejde.

Særudstillingen vises året ud - og husk, at som medlem af Historisk Samfund for Als og Sundeved har du gratis adgang til Museet på Søndrborg Slot og dermed også til museets særudstillinger.

Læs mere om Nicolai Howalts fotoudstilling lige her link

{flike id=216}