A.P.Hansen holder foredraget efter generalforsamlingen

 

Der er mange traditioner knyttet til foreningens årlige generalforsamling. Det er en tradition, at der efter den egentlige generalforsamling er et solidt kaffebord og et nervepirrende lotteri med bøger som præmier.

En anden tradition er, at det efterfølgende foredrag er af en kvalitet, så det i sig selv kunne være anledning til at komme hjemmefra den aften.

Ved årets generalforsamling TOR 26 MAR kl. 19:00 i Missionshuset i Østergade er det lykkedes at få tidligere borgmester A.P.Hansen til at holde aftenens foredrag. A.P.Hansen vil fortælle om sin tid som borgmester i Sønderborg.

Men traditioner kan jo også brydes, og nye traditioner kan eventuelt opstå. I år bryder vi traditionen ved at have et musikalsk indslag til generalforsamlingen. Musikgruppen "Rondt o e goll" vil spille og synge alsiske sange og melodier. Måske kan det blive starten på en ny tradition?