Bustur til Sussex og Kent i England - AUG 11

Medlemmernes opbakning til de seneste års busture over flere dage til udlandet - til Lund i 2009 og til Berlin i 2010 - har givet mod på at prøve endnu en gang. I år er der planlagt en tur til Sussex og Kent i det sydlige England i dagene MAN 29 AUG til LØR 3 SEP.

Efter den første overnatning i det sydlige Holland går det via færgeoverfarten Calais-Dover til "The Mansion Lions Hotel" i Eastbourne, hvor der er fast ophold resten af ugen med fire overnatninger og morgen- og aftensmad alle dagene. Læs mere om hotellet på dansk lige her link eller på hotellets eget websted lige her link

I ugens løb bliver der busture rundt til de historiske seværdigheder i det sydlige England - Stonehenge, katedralerne i Winchester og i Canterbury, slagmarken ved Hastings, haverne ved slottet Sissinghurst og ved Pashly Manor og til mange andre spændende steder i det smukke landskab.

pashlehmanor
Foto fra Pashly Manor

Hjemturen om lørdagen bliver i ét stræk via den mere end 50 km lange Eurotunnel fra Folkestone i England til Coquelles i Frankrig.

Turen koster 4.475,- kr. pr. person med et tillæg på 450,- kr. for et enkeltværelse. Inkluderet i prisen er alle udgifter undervejs med halvpension på hotellet.

Turen annonceres i uge 18 i Sønderborg Ugeavis. Tilmelding kan kun finde sted i tiden MAN 9 MAJ til ONS 11 MAJ og kun på telefonerne 75 28 71 67 og 29 38 75 55 - og det nytter altså ikke at prøve før :-)

Er der spørgsmål om turen, kan de rettes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

... men der er rigtig mange oplysninger om området med afsæt i byen Eastbournes eget websted - specielt under menupunktet "Tourism & Leisure".