Sommerens orgelkoncerter 2012

Museet på Sønderborg Slot arrangerer igen denne sommer en række orgelkoncerter med det enestående renæssanceorgel i Dronning Dorotheas Kapel.

dorotheas-kapel

Det er trettende år, disse sommerkoncerter afholdes i samarbejde med både lokale og tilrejsende musikere.

Der er planlagt otte koncerter på tirsdage eller søndage. De fem er eftermiddagskoncerter, hvor således også museets almindelige besøgende tilbydes en ekstra oplevelse. Også i år holdes tre af koncerterne som udvidede aftenkoncerter med både nye musikere og mere lokalt kendte.

De medvirkende organister er igen i år Karsten Munk, Helge Granum, Frank Laue og Jørgen Kaad.

Programmet for de otte koncerter ser således ud:

TIR 5 JUN
Kl. 19.30
Frank Laue
TIR 19 JUN
Kl. 16.00
Karsten Munk  
TIR 3 JUL
Kl. 16.00
Frank Laue
SØN 15 JUL
Kl. 16.00
Karsten Munk
TIR 24 JUL
Kl. 16.00
Jørgen Kaad
TIR 7 AUG
Kl. 19.30
Helge Granum & Junior Ferreira
SØN 26 AUG
Kl. 16.00
Jørgen Kaad
TIR 11 SEP
Kl. 19.30
Jakob Lorentzen & Monica N. Stevns

Der udleveres et program ved hver af koncerterne.

karsten-munk         helge-granum
Karsten Munk, Kirke-Hørup.
Tidl. organist ved Hørup
og Kegnæs kirker.
Helge Granum, Sønderborg.
Organist ved Sct. Marie Kirke.
frank-laue joergen-kaad
Frank Laue, Egernsund.
Organist ved Dybbøl Kirke.
Jørgen Kaad, Broager.
Organist ved Broager Kirke.

Ved aftenkoncerten TIR 7 AUG spiller Helge Granum på orgel og cembalo, mens Junior Ferreira ledsager på violin.

Ved sæsonens sidste aftenkoncert TIR 11 SEP spiller Jakob Lorentzen og ledsages af sopranen Monica N. Stevns. Jakob Lorentzen er organist og kantor ved Holmens Kirke i København samt slotsorganist på Christiansborg Slot. Monica Nørgård Stevns har optrådt som solist ved en række koncerter med Holmens Kirkes Kantori og Vokalensemble.

Ved eftermiddagskoncerterne vil en medarbejder fra museet fortælle lidt om kirkens eller slottets historie.

Det koster 40,- kr at komme med til en eftermiddagskoncert og 75,- kr. for en aftenkoncert.

Folder med oversigt over både sommerens orgelkoncerter og sommerens gudstjenester i Dronning Dorotheas Kapel på Sønderborg Slot udleveres fra museumsbutikken på slottet, men den kan også hentes til egen udskrift lige her link

{flike id=197}

Kunstudstilling på Sønderborg Slot

Mange besøgende på Sønderborg Slot de seneste uger har undret sig over de grimme dingenoter, der er blevet monteret rundt om på slotsgårdens gamle mure - om det da virkelig skulle være nødvendigt med den slags hærværk for at få antenner til museets nye QR-koder til smartphones? Men det er slet ikke antenner. Det er kunst!

De antennelignende metaldimser er Ingvar Cronhammers bidrag til museets nye kunstudstilling med titlen ”Langsomt hen mod udkanterne af det forgangne”, som åbner TOR 30 MAJ og varer til SØN 16 SEP.

bci kunst

Udstillingen med værker af Ingvar Cronhammar, Thomas Bang og Poul Ingemann er den fjerde i en række af udstillinger, hvor de tre kunstneres værker skal bringe nye forstyrrelser i gamle omgivelser. De første tre var på Brænderigården i Viborg, på Kunstindustrimuseet i København og på Sophienholm ved Bagsværd Sø.

To af de udstillende kunstnere har på det seneste samarbejdet med Sønderborg Slot på anden vis, idet Ingvar Cronhammer stod for udstillingsdesign af den nye udstilling om Første Verdenskrig, mens Poul Ingemann stod for design af udstillingen om Genforeningen.

Læs meget mere om de tre kunstneres overvejelser og hensigter med udstillingen på Museum Sønderjyllands websted lige her link

{flike id=195}

På sporet af MINDRETALSLIVET

mindretalslivet Det store dansk-tyske og EU-støttede formidlingsprojekt Mindretalsliv / Minderheitenleben er nu også resulteret i en flot bogudgivelse, "På sporet af mindretalslivet 2009-10", der også er udkommet i en tilsvarende tysk udgave ”Auf den Spuren des Minderheitenlebens 2009-10”.

Projektet, der skal skildre dagliglivet i de to mindretal i tiden siden Anden Verdenskrig, startede med en stor indsamlingskampagne af genstande og historier nord og syd for grænsen.

Denne indsamlingsfase, der blev afsluttet i 2010, har bl.a. resulteret i nye museumsudstillinger på Danevirke Museet og på Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg. Og den er også baggrunden for den nye bog, der kan bruges både til selvstændig læsning og orientering og som baggrundslæsning til de nye museumsudstillinger - og som undervisningsmateriale og skoler og gymnasier..

Bogens næsten 200 sider indeholder et halvt hundrede interessante og gennemillustrerede artikler om hvert sit afgrænsede emne, genstand, hændelse eller fortælling fra dagliglivet i mindretallene. Artiklerne er skrevet af etnologerne Anna Buck og Lena Bonhoff og historikerne René Rasmussen og Ruth Clausen, der alle arbejdede med det store indsamlingsprojekt. Bogen er udstyret med en lang række meget fine fotos taget af Roald Christensen, der også har optaget de 25 små videofilm på den medfølgende DVD.

Og så er bogen helt gratis! Den koster kun portoen for forsendelsen. Den kan bl.a. bestilles på Sønderborg Slot enten på 74 42 25 39 eller ved mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Læs selv pressemeddelelsen om den nye bog lige her link

... og om projektet Mindretalsliv / Minderheitenleben lige her link

{flike id=188}

Steder med sjæl - udstilling og byvandringer

stedermedsjaelKulturstyrelsens vandreudstilling "Steder med sjæl – hvor er kulturarven i din kommune?" som optakt til, at 2015 skal være året for en særlig indsats for bygningskulturen, er nu nået til Sønderborg.

Udstillingen, der blev officielt åbnet af borgmesteren forleden, kan besøges i universitetsbygningen på Alsion til og med 30 MAJ.

Udstillingen formidler i kort form formidler hvordan og hvorfor historiske bygninger og miljøer bevares.

I forbindelse med udstillingen har Sønderborg Kommune arrangeret en række omvisninger og byvandringer.

Den første fandt sted i Gråsten ONS 9 MAJ, men det er stadigt muligt at deltage i de øvrige.

Der er ved de fleste ture kun plads til 40 deltagere, så meld til hurtigst muligt.

Det resterende program er:

ONS 16 MAJ kl. 19.00 - rundvisning på Danfoss
"Danfoss - Et historisk tilbageblik og en rundvisning på Danfoss museum"
Mødested: Danfoss reception (Nordborgvej 81, Nordborg), guide: Jan Petersen, Danfoss
Tilmelding på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på 8872 5450

ONS 23 MAJ kl. 19.00 - byvandring i Nordborg
Mødested: Løjtertoft 32 i Nordborg, guide: Erik Manthei Nielsen, T 7445 1810 eller 2141 1378
Tilmelding ikke nødvendig

ONS 23 MAJ kl. 19.00 - cykeltur i Sønderborg by
”Store planer og boliger til alle”. Sønderborg nyere kvarterer fra perioden 1900-1970; Nystaden, Ringgade-kvarteret, Havebyen, Kløvermarken, Sundsmark og Nørvang.
Mødested: P-pladsen bag Sønderborg Rådhuset, guide: Peter Dragsbo, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Tilmelding på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på 7442 2539

ONS 23 MAJ kl. 19.00 - vandring ved Sandbjerg Slot og omegn
Mødested: Sandbjerg Slot, guide: A. P. Hansen
Tilmelding på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på 8872 5450

ONS 30 MAJ kl. 19.00 - rundvisning på Cathrinesminde
Mødested: Cathrinesminde ved indgangen, guide: museumsinspektør Torben A. Vestergaard
Tilmelding på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på 7344 0230 (hverdage mellem 9 og 12)

ONS 6 JUN kl. 19.00 - byvandring i Sønderborg by
”Jugendstil, Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik” – kvarterer fra før og efter Genforeningen: Løngang, Kongevej, Helgolandsgade og Jomfrustien.
Mødested: Rådhustorvet i Sønderborg, guide: Peter Dragsbo, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Tilmelding på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på 7442 2539

Læs evt. mere om arrangeenterne på Sønderborg Kommunes websted lige her link

{flike id=192}

Og et lille smut til Slesvig / Schleswig

En anden af foreningens ture er nu også planlagt i detaljer og klar til tilmelding.

Det er sommerens heldagsudflugt LØR 2 JUN i bus til Slesvig.

Turen starter 08:00 fra P-pladsen ved Sønderborg Slot, og første stop er ved Danevirke Museet ved den gamle grænsevold. Her vil vi se Valdemarsmuren lige ved museet og den nyligt retablerede 1864-skanse inden vi kan komme ind i museet for at se bl.a. den nye udstilling om livet som dansksindet i Sydslesvig i tiden efter Anden Verdenskrig.

bruggemannalterBussen kører herefter ind til byen, hvor to lokale, dansktalende guider vil føre og rundt på en ca. to timers byvandring gennem de ældste dele af Slesvig. Der bliver ophold i domkirken, hvor det imponerende træskærerarbejde, Brüggemann-alteret bliver gennemgået. Det er en god idé at tage en kikkert med til "nærlæsning" af det store alters mange omhyggelige detaljer. Næste stop på byvandringen bliver det gamle gråbrødrekloster - Graues Kloster. Bygningen indgår i det langt senere opførte rådhus og anvendes stadig som kontorer for byens  administration. Endelig afsluttes byvandringen med en rundvisning i det meget specielle miljø i det gamle fiskerleje, Holm.

Og så er det frokosttid! Efter flere år med medbragte madpakker på foreningens heldagsture, kan vi i år lade madpakker og termokander blive hjemme, Vi skal spise sammen i meget hyggelige omgivelser på restaurant "Luzifer", der sammen med et bryggeri er indrettet i en tidligere banegårdsbygning. Der bliver serveret en "Schnitzel Luzifer" af svinekød med pommes frites og salat. Drikkevare er ikke inkluderet, så det er nødvendigt at have lidt fremmed mønt med. 

Der bliver ikke tid til nogen middagslur den dag, for nu skal vi ud til det nye gymnasiebyggeri for det danske mindretal i Sydslesvig - A.P.Møller Skolen. Det er et imponerende flot byggeri, hvor der ikke er sparet på noget i materialer og indretning og alt er udført med rettidig omhu. En af skolens lærere vil fortælle og vise rundt i ca. halvanden time.

apmoellerskolen

Turen går nu hjemad. Men undervejs skal vi have kaffe - forhåbentligt? - på den smukke og meget spændende indrettede "Historischer Krug" i Oeversee / Oversø.

Efter kaffen går vi i al hast fra kaffebordene over til den meget specielle kvaderstenskirke med det store, runde tårn. Her er der planlagt en omvisning i kirken - afhængig af, om der er kirkelige handlinger i kirken den dag.

oeverseekirke

På hjemturen bliver der fortalt om de historiske mindesmærker, vi passerer, og vi er tilbage ved Sønderborg Slot ca. 18:00.

Prisen for turen med alt andet end drikkevarer til forkosten inkluderet bliver 325,- kr. Pengene bliver opkrævet i bussen

Tilmeldingen kan finde sted fra FRE 11 MAJ kl. 10:00, hvor alle skulle have haft mulighed for at se annoncen i Sønderborg Ugeavis. Det er igen i år Hanne Thrane, der tager imod tilmeldingerne - enten på telefon 73 12 14 03 eller ved personlig henvendelse i Museumsbutikken på Søndrborg Slot. Det er ikke muligt at tilmelde sig med en email! Tilmeldingen er slut ONS 16 MAJ kl. 16:00, hvor vi så håber,  at alle pladser i bussen er blevt afsat. I modsat fald vil de tilmeldte få telefonisk besked om en eventuel aflysning.

Selv om vi jo nok ikke skal bruge det til noget, skal vi alligevel huske at have passet med!

Der er masser af oplysninger at finde på Internettet om de steder, vi skal besøge på turen. Et par oplagte steder at forberede turen kunne være: Danevirke Museet - Domkirken i Slesvig - Graues Kloster - Holm - Restaurant Luzifer A.P.Møller Slolen - Historischer Krug - Oversø Kirke.

{flike id=191}