Bustur til Sussex og Kent i England - AUG 11

Medlemmernes opbakning til de seneste års busture over flere dage til udlandet - til Lund i 2009 og til Berlin i 2010 - har givet mod på at prøve endnu en gang. I år er der planlagt en tur til Sussex og Kent i det sydlige England i dagene MAN 29 AUG til LØR 3 SEP.

Efter den første overnatning i det sydlige Holland går det via færgeoverfarten Calais-Dover til "The Mansion Lions Hotel" i Eastbourne, hvor der er fast ophold resten af ugen med fire overnatninger og morgen- og aftensmad alle dagene. Læs mere om hotellet på dansk lige her link eller på hotellets eget websted lige her link

I ugens løb bliver der busture rundt til de historiske seværdigheder i det sydlige England - Stonehenge, katedralerne i Winchester og i Canterbury, slagmarken ved Hastings, haverne ved slottet Sissinghurst og ved Pashly Manor og til mange andre spændende steder i det smukke landskab.

pashlehmanor
Foto fra Pashly Manor

Hjemturen om lørdagen bliver i ét stræk via den mere end 50 km lange Eurotunnel fra Folkestone i England til Coquelles i Frankrig.

Turen koster 4.475,- kr. pr. person med et tillæg på 450,- kr. for et enkeltværelse. Inkluderet i prisen er alle udgifter undervejs med halvpension på hotellet.

Turen annonceres i uge 18 i Sønderborg Ugeavis. Tilmelding kan kun finde sted i tiden MAN 9 MAJ til ONS 11 MAJ og kun på telefonerne 75 28 71 67 og 29 38 75 55 - og det nytter altså ikke at prøve før :-)

Er der spørgsmål om turen, kan de rettes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

... men der er rigtig mange oplysninger om området med afsæt i byen Eastbournes eget websted - specielt under menupunktet "Tourism & Leisure".

 

Afstemning om årets historiske bog

Så er de fem kandidater fundet til afstemningen om "Årets historiske bog 2010" og stemmesedlen ligger klar hos historie-online.dk lige her link

Afstemningen slutter MAN 31 JAN 2011, og der kan kun stemmes én gang. Vinderen afsløres ved et arrangement i Rundetårn TIR 8 FEB 2011.

De fem kandidater til prisen som "Årets historiske bog 2010" er:

1) Tom Buk-Swienty: Dommedag Als – 29. juni 1864. [Gyldendal]

2) Peter Henningsen og Ulrik Langen: Hundemordet i Vimmelskaftet og andre fortællinger fra 1700-tallets København. [Jyllands-Postens Forlag]

3) Sofie Lene Bak: Ikke noget at tale om - Danske jøders krigsoplevelser 1943 – 1945. [Dansk Jødisk Museum]

4) Jesper Vaczy Kragh: Det hvide snit - Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983. [Syddansk Universitetsforlag]

5) Inge Adriansen: Erindringssteder i Danmark - Monumenter, mindesmærker og mødesteder. [Museum Tusculanums Forlag]

erindringsforside_180x222Som der fremgår, er der ikke mindre end to af de fem kandidater, der er af speciel interesse for vores forenings medlemmer.

Tom Buk-Swienty vandt prisen som "Årets Historiske Bog 2008" med Slagtebænk Dybbøl. Peter Dragsbo blev nummer tre ved afstemningen om "Årets Historiske Bog 2009" med Hvem opfandt parcelhuskvarteret?

... så måske er det Inge Adriansens tur denne gang?

Stem selv! Det sker på www.historie-online.dk

Fejl i informationsfolder

Den informationsfolder, der var indlagt i årbogen for 2010 om anetavlerne i Dronning Dorotheas Kapel, havde desværre en kedelig trykfejl.

En del af folderne manglede tryk på midtersiderne, og det blev først opdaget, da en del af årbøgerne allerede var pakket og klar til udsendelse.

Er du en af de uheldige med en folder uden midtersider, kan du hente hele folderen her på webstedet.

Fra menuen i venstre side vælger du: Download => Informationsmaterialer => Informationsfolder NOV 2010.

Alternativt kan du klikke lige her link

Årbøgernes forsider på nettet

Det har længe været et ønske at kunne vise forsiderne af alle foreningens årbøger i skriftrækken "Fra Als og Sundeved". Listen har været tilgængelig her på webstedet siden aarbog50_28oprettelsen i 2008, og statistikken viser, at det faktisk er den mest besøgte side på www.hsaos.dk.Men altså som en liste kun med billeder af de nyeste bøger.

Nu er det lykkedes at få samlet og scannet alle bøgerne i skriftrækken ikke midst takket være velvillig hjælp fra Kurt Pedersen, der driver "Als Antikvariat" i Fynshav. Vi har fået lov at genbruge Kurt Pedersens scanninger, og mere end 30 af bøgerne på listen stammer fra "Als Antikvariat". Kurt Pedersen har en næsten komplet serie af foreningens årbøger, men de udgør kun en ganske lille del af det helt enestående private bibliotek med litteratur om Als og Sundeved, Kurt Pedersen har samlet.

Listen over årbøgerne - og nu med billeder - kan ses fra menupunktet "Årbøgerne" i menuen i venstre side eller lige her link

 

Årbogen for 2010

Så er årbogen for 2010 klar til udsendelse til alle foreningens medlemmer!

Bogen er nu pakket i kuverter, og i de kommende dage vil den blive omdelt af spejderkorpsene og de lokalhistoriske foreninger til alle medlemmer af Historisk Samfund for Als og Sundeved.

aarbog2010_300

Årbogens seks selvstændige artikler med rigtig mange flotte farvefotos beskriver de nyopsatte kopier af Christian IIIs og dronning Dorotheas anetavler i Dronning Dorotheas Kapel på Sønderborg Slot.

Bogen slutter som altid med årsberetninger for Historisk Samfund for Als og Sundeved og for Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot.

Foreningens medlemmer kan købe yderligere eksemplarer i museumsbutikken på Sønderborg Slot for 100,- kr. eller til fuld pris hos boghandlerne.