Bustur til Ditmarsken og Holstensk Schweiz

Tilmeldingen er nu begyndt til Historisk Samfund for Als og Sundeveds bustur over to dage til

Ditmarsken og Holstensk Schweiz
TIR 4 SEP & ONS 5 SEP 2012.

Det koster 1.050,- kr. for en plads i bussen, og for yderligere 175,- kr. er det muligt at få et enkeltværelse på hotellet.

Tilmelding til turen kan ske telefonisk hos Tom Specht på enten 74 47 49 09 eller på 60 44 14 12.
På turens første dag er der besøg på mindepladsen for arbejdslejren i Schwesing, der ligesom den tilsvarende lejr i Ladelund var en udekommando for den store koncentrationslejr Neuengamme ved Hamborg.

schwesing
Efter en rundtur på øen Nordstrand med intensive landindvindinger i marsken og med både en protestantisk o to katolske kirker – hvoraf den ene kaldes verdens mindste domkirke - er der en kort byvanding i Husum.

Derefter går turen over Henningstedt og fajancebyen Kellinghusen videre til Bad Bramstedt, hvor der overnattes på det firestjernede Hotel Köhlerhof.

hotelkoehlerhof
Den næste dag går turen til Eutin med besøg ved slottet. Efter en sejltur på Plöner See er der frokost i landlige omgivelser på et gammelt bryggeri.

ploenslot

Undervejs på turen tilbage til Sønderborg er det et stop ved det adelige kloster i Preetz.

Læs selv meget mere om Schwesing-lejren - Nordstrand - Husum - Henningstedt - Kellinghusen - Bad Bramstedt - Hotel Köhlerhof - Eutin - Plön - Adeliges Kloster Preetz