Ny bog om Sønderborg-portrættet
I forbindelse med opsætningen af museet på Sønderborg Slots nyerhvervede Cranach-portræt af Christian II har museets leder, Peter Dragsbo skrevet en lille bog ned baggrundsinformationer om det nye, gamle maleri.
Bogens titel er lige ud af landevejen Lukas Cranachs portræt af Christian II på Sønderborg Slot. Den er udgivet af Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot. Bogen er et lille skrift på 20 sider med farveillustrationer. Den koster 40,- kr. og kan købes i museumsbutikken på Sønderborg Slot.
Peter Dragsbo samler sin fortælling om de tre nøglepersoner, Christian II, Lukas Cranach den Ældre og Martin Luther og fortæller spændende om relationerne mellem de tre i en periode med store forandringer ikke bare for Danmark, men for hele Europa.
Her er samlet den kendte, dokumenterede viden om maleriet og dets tilblivelse. og der er også blevet plads til et par modige gæt på mulige svar på de spørgsmål, der efter kilderne stadig er ubesvarede. Det er en kort og klar indgang til en spændende periode afsluttet med en grundig litteraturliste til uddybning af den korte bogs oplysninger.
{flike id=241}