Slotskoncerter på Glücksburg og Augustenborg

Den fynske kulturaktør "Syddansk Musikfestival" arrangerede sidste år en række koncerter efter det samme gennemgående koncept - en koncert med et kvalitetsensemple på en fynsk herregård kombineret med et foredrag om stedets særlige historie.

I dette års koncertrække indgår et par arrangementer i det sydjyske / nordtyske:

SØN 1 SEP på Glücksborg Slot:

Dagens foredrag står museumsinspektør Inge Adriansen fra Sønderborg Slot for. Inge Adriansen vil fortælle den forunderlige historie om Christian IX og hans dronning Louise - kvinden bag hans dynastiske succes. I november i år er det 150 år siden, at prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glückborg besteg den danske trone som Christian IX.

Koncerten er med "Ensemble Mutatis", der spiller værker af komponisterne Kuhlau, Schubert og Carl Nielsen, som alle levede i samme periode som Chr. IX.

 guucksburg

SØN 8 SEP på Augustenborg Slot:

Foredraget holdes her af museumsinspektør, seniorforsker Mikkel Venborg Pedersen fra Nationalmuseet. Han vil fortæller om hertugdynastiet Augustenborgerne, om hoffet og hoflivet og om relationerne til den danske konge.

Koncerten er denne gang med "Stadler kvintetten", der spille værker af Mozart og Johannes Brahms.

Begge arrangementer starter kl. 14:00 og prisen for foredrag og koncert incl. vin i pausen er 150,- kr.

Flere oplysninger om Glücksburg-arrangementet og bestilling af billetter findes lige her link

Og flere oplysninger om Augustenborg-arrangementet med bestilling af billetter findes lige her link

"Syddansk Musikfestival" har deres eget websted lige her link

{flike id=259}