Nyopstilling af 1864-udstillingen
I sammenhæng med de mange aktiviteter til markering af 150 året for krigen i 1864 har museet på Sønderborg Slot gennemgået og nyopstillet den permanente udstilling om krigshandlingerne. Blandt andet er den store terrænmodel af skanseområdet blevet støvet af og frisket op og suppleret med helt nye multimedie virkemidler. Så den gamle udstilling er blevet som ny - og nu parat til at tage imod både nye og gamle besøgende!
Og husk, at som medlem af Historisk Samfund for Als og Sundeved kan du komme og gå på Sønderborg Slot uden at skulle tænke på betaling for besøget!