Ny dato for foredrag

Som tidligere annonceret blev foredraget TIR 6 MAJ med Erik Ingemann Sørensen desværre aflyst pga. sygdom.

I stedet blev Inge Adriansens foredrag planlagt til 13 MAJ i stedet rykket frem til 6 MAJ.

Nu er deet lykkedes at finde en ny dato til Erik Ingemann Sørensens foredrag. Det bliver TOR 25 SEP 2014 kl. 19:30 i Riddersalen på Sønderborg Slot.

Den resterende foredragsrække ser herefter således ud:

TIR 6 MAJ - 1864-krigen i billedkunsten – Fra Niels Simonsen til Martin Bigum og Roald Als ved Inge Adriansen

iaHistoriemalerier afspejler en fortidig begivenhed set gennem et kunstnerisk temperament og ofte med en samtidshistorisk fortolkning. I historiemaleriets glansperiode i 1800-tallet var det idealiserende nationalromantiske fremstillinger, der var dominerende, mens det i nutiden i reglen er ironiserende og distancerende skildringer.
Fælles for dem er, at de rummer et fængende fortælle-univers, der skildrer både fortiden og samtiden. De kan være både holdningsskabende, forførende og manipulerende. Inge Adriansen vil præsentere 20 billeder fra krigen 1864. Det er både samtidige billeder, nationalromantisk prægede historiemalerier udført årtier efter begivenhederne, og nutidige billeder, der refererer både til 1864 og den nutidige krigsførelse.

 

TOR 25 SEP - Helvedesåret 1864 ved Erik Ingemann Sørensen

eisHistorikeren og forfatteren Erik Ingemann Sørensen, der har skrevet den anmelderroste bog: ”1864 – en guide i krigens fodspor”, vil fortælle om den ulykkelige krig, hvor den danske stat i løbet af 153 dage blev forvandlet til et lilleputland.
Undervejs vil vi blandt andet møde indbildske politikere, håbefulde officerer, glødende oprørere, sejrsikre preussere, desillusionerede soldater og ulykkelige familier. Tag med en erfaren turguide på en rundrejse til slagmarkerne før og nu.
Fortællingen vil blive suppleret med billeder, film og musikindslag. Der vil være masser af inspiration til udflugter i krigens fodspor.