Grænsekontrol - fotoudstilling på Sønderborg Slot

Museet på Sønderborg Slot viser i marts og april en fotoudstilling med titlen ”På grænsen” af fotografen Jens Christian Top.

paskontrolBillederne på særudstillingen er taget af to omgange - den første gruppe fra den dansk-tyske grænse er taget 24 MAR 2001, som var den sidste dag med paskontrol før Schengen. Og den anden gruppe fotografier er taget præcis ét år senere, da paskontrollen var borte.

Udstillingen er jo blevet højaktuel, idet der i begyndelsen af 2016 igen kom grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Ironisk nok sker det lige før 15-årsjubilæet for grænsekontrollens afskaffelse i marts 2001.

Det markerer Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot i marts-april med udstillingen ”På grænsen”. Fotografen Jens Christian Top besøgte grænsen den 24. marts 2001, den sidste dag med grænsekontrol, før Danmark indtrådte i Schengen-samarbejdet. Han besøgte alle de syv bemandede grænseovergange og en enkelt ubemandet og tog billeder af det, han oplevede. Præcis et år senere besøgte han de samme steder. Nu var alt anderledes. Politiet var væk, folk standsede ikke længere op ved grænsen, og bygninger og anlæg lå øde hen, hvis de ikke var forsvundet.

Netop nu, hvor der igen er kontrol ved grænsen, er det tankevækkende at se på disse billeder af den gang, tingene sidst ændrede sig: hvordan det gik fra en tydelig grænse med kontrol, til en mere åben og utydelig grænse.

krusaa

Og man kan jo fortsætte til grænsen for at se, hvordan det så tager sig ud nu, eller fundere over, hvordan grænsen vil tage sig ud om ti år, på 25-årsdagen for Schengen.

Udstillingen åbner TOR 3 MAR 2016 og kan ses til og med SØN 1 MAJ 2016.

... og medlemmer af Historisk Samfund for Als og Sundeved har som altid gratis adgang til Museet på Sønderborg Slot.

{flike id=348}