Tilmelding til turen til Christiansfeld LØR 24 JUN
Så er der åbnet for tilmelding til årets
Sommerudflugt
LØR 24 JUN
til
Christiansfeld
&
Reformationsudstillingen i Haderslev
Kirkepladsen i Christiansfeld
Tilmelding:
Tilmeldingen skal ske hos Jens Verner Nielsen på telefon 74 41 55 80 eller på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. allersenest TOR 8 JUN.
Ved tilmelding med mail er det vigtigt, at du afventer en bekræftelse af din tilmelding. Vi har tidligere oplevet, at medlemmer er mødt forgæves op ved bussen. De havde sendt en mail, der aldrig var gået igennem til modtageren. Det kan ske!
Pris:
Prisen for årets sommerudflugt er 450,- kr. pr. deltager. Betalingen i kontanter opkræves i bussen. Prisen inkluderer alt andet end drikkevarer til frokosten på Den Gamle Grænsekro.
Indhold:
I juli 2015 blev de ældste dele af byen Christiansfeld optaget på UNESCOs liste over umistelig verdensarv. Begrundelsen var byens helt særlige historie. Den blev anlagt på flad mark efter tilladelse fra kongen, Christian VII i 1773 af tilrejsende brødremenighedsmedlemmer fra Herrnhut i Sachsen. Byen blev opført efter en streng byplan og med en arkitektur og en håndværksmæssig kunnen, der afspejlede en af Brødremenighedens grundlæggende forestillinger, at det daglige liv er den egentlige gudstjeneste.
Busturen starter fra P-pladsen ved Sønderborg Slot kl. 08:00. Vi følger motorvejen nordpå til lige uden for Christiansfeld. Her bliver vi sat af, så vi kan gå i samlet flok ad Lindegade ind til Kirkepladsen. Her venter to lokale guider på os for at kunne føre os i to hold på en halvanden time lang byrundtur, der slutter på Brødremenighedens kirkegård, Gudsageren.
Søsterhuset i Christiansfeld
Fra Gudsageren går vi ad Kongensgade ned til den egenartede Tyrstrup Kirke tæt ved Honningkagehuset. Efter rundvisning ved kirken og evt. køb af honningkager henter bussen os igen og kører os til Den Gamle Grænsekro på Frederikshøj nord for byen. Her venter der os en stor pølsebuffet. Drikkevarer til frokosten er for egen regning.
Kirkesalen i Christiansfeld
Gudsageren i Christiansfeld |
|
Efter frokosten kører vi tilbage til Haderslev. På museet vil overinspektør Lennart S. Madsen give os en introduktion til årets særudstilling på Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev, "TRO! - Reformation i Sønderjylland". Efter introduktionen er der besøg på særudstillingen individuel og helt på egen hånd.
Særudstilling om Reformationen - Haderslev
Introduktionen og rundgangen på egen hånd forventes at tage en times tid. Herefter kan vi trænge til en tår kaffe. Den får vi på museet - med lutter Luther-lagkage til.
Efter kaffen går turen tilbage til Sønderborg Slot, hvor vi Henning Ladefoged vil fortælle om Dronning Dorotheas Kapel, der er et af verdens ældste kirkerum indrettet specielt til luthersk-protestantisk gudstjeneste. Vi regner med at slutte dagens udflugt ca. 17:00.
Som det vil fremgå af ovenstående beskrivelse vil der blive en del slendren og gåen på turen, så medlemmer, der har problemer med bentøjet, må nok hellere vente til en anden gang.
Turen er tilrettelagt af Povl Christian Callesen, Henning Ladefoged Sørensen og Jens Verner Nielsen. De fortæller under busturen op og ned og giver supplerende baggrundsviden om reformationen i Danmark og om Brødremenigheden.
Informationer:
Der er mange oplysninger at finde på Internettet med søgeord som Christiansfeld eller Brødremenighed eller Reformationen i Danmark.
Et godt startsted til både det store overblik og med mange muligheder for fordybelse om byen og menigheden kunne være hos Christiansfeld Centret, der kan findes lige her
Brødremenigheden i Christiansfeld har eget websted lige her
UNESCO begrunder, hvorfor Christiansfeld er umistelig kulturarv lige her (På engelsk!)
Brødremenigheden har produceres en film om byen og menigheden. Den ligger i fem dele på YouTube med den første lige her
Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev præsenterer årets særudstilling "TRO! - Reformation i Sønderjylland" lige her og historie-online.dk omtaler udstillingen lige her
De mange arrangementer til markering af Reformationsjubilæet 2017 har egen portal lige her
... og folkekirken.dk fortæller om Luther og Reformationen lige her
... og sådan kunne vi blive ved. Der er meget, meget mere at finde for den, der orker!
{flike id=379}