Byvandring i kvarteret omkring Nørager i Sønderborg

En bydel fra 1970’erne – kvarteret omkring Nørager i Sønderborg

Byvandring ved museumsinspektør Mariann Kristensen

TIR 11 JUN

18:30 - 20:00

humlehoj

I forbindelse med særudstillingen ”Derfra hvor vi stod – Sønderjyderne i 1960’erne og 1970’erne”  inviterer Museum Sønderjylland til vandring i et af Sønderborgs kvarterer fra 1970’erne. Vandringen begynder ved Humlehøjskolen, der et eksempel på offentligt skolebyggeri i 1970’erne. Skolen blev opført i 1973, på grund af det stigende børnetal, som periodens omfattende boligbyggeri i Sønderborgs nordlige ende medførte. Vi vil få et indblik i dette byggeri, når vi bevæger os igennem de omkringliggende parcelhusgader.

Vandringen afsluttes ved Nørager, hvor vi hører om boligblokkene, der blev opført i 1973 med tidens attraktive faciliteter, såsom store, rumlige lejligheder, altaner, affaldsskakt og vaskekælder.

Guide for vandringen er museumsinspektør Mariann Kristensen, der har været en af tilrettelæggerne bag Museum Sønderjyllands udstilling ”Derfra hvor vi stod – Sønderjyderne i 1960’erne og 1970’erne.”

Turen starter fra parkringspladsen ved Humlehøjskolen, Stråbjergvej 1-3.

Turen begynder klokken 18.30 og varer ca. 1½ time.

Pris for deltagelse er 50 kr. som betales via MobilePay: 86691. Medlemmer af Historisk Samfund for Als og Sundeved betaler 25 kr. Tilmelding er ikke nødvendig.