Fra rekrut til ceremonimester - fortællekoncert med ceremonimester Lasse Harkjær

Museum Sønderjylland indbyder til

Fortællekoncert med Kongehusets ceremonimester,

oberst kammerherre Lasse Harkjær

FRE 24 MAR kl. 19:00

i

Riddersalen på Sønderborg Slot

 

Ved koncerten tager ceremonimester Lasse Harkjær publikum med på en musikalsk rejse gennem sin karriere fra rekrut til ceremonimester. 

lasse harkjaer

Lasse Harkjær blev indkaldt som værnepligtig samme dag som Elvis Presley døde i 1977, hvilket satte sine spor i den unge soldat, der som barn havde spillet trompet i det lokale FDF-orkester, hvor Haydns trompetkoncert var en af favoritterne. 

FDF-baggrunden var en god ballast at have med i de år, han var formand for Forsvarets Musiktilsyn. 

Siden førte karrieren bl.a. til udstationeringer både på Cypern og i Afghanistan. 

Det er de færreste udenfor kongehuset, der har deres egen march, men det har oberst, kammerherre Harkjær fra hans tid som chef for Den Kongelig Livgarde. Marchen er et musikalsk portræt af ceremonimesteren og giver bl.a. mindelser om hans udsendelser til Afghanistan. Harkjær vil fortælle om marchen og bl.a. løfte sløret for betydningen af de signaler, der indgår i den. 

Lasse Harkjær vil også løfte lidt af sløret for, hvordan man laver et gallataffel. 

Alt sammen vil blive illustreret med skøn musik spillet af Prinsens Musikkorps.

Billetprisen er 50,- kr , men medlemmer af Historisk Samfund for Als og Sundeved kommer ind for 40,- kr.

Billetter kan købes lige her link