Billeder - Tur til Kongeågrænsen - LØR 13 JUN 2015
Billedserien fortæller om sommerudflugten LØR 13 JUN 15 langs den grænse, der blev resultatet af krigen i 1864 - Kongeågrænsen.
Vejret var ikke det allerbedste, og det meste af dagen tilbragte vi i bussen på turen fra Hvidding og Vester Vedsted og langs Kongeåen til Genforeningsmuseet ved Christiansfeld.
Derfor var det begrænset, hvor meget der blev fotograferet undervejs. Men to af deltagerne på turen - Jens Madsen og Holger Jørgensen - har stillet deres billeder til rådighed for foreningens medlemmer til gennemsyn og evt download. Dog er billederne stærkt tilpasset til nem og hurtig visning på webstedet, så de er ikke velegnede til download og udskrivning.
Fotografierne i serien er forsøgt arrangeret i kronologisk orden efter optagelsestidspunktet. Det er muligt at se billederne enkeltvis eller som en fortløbende dias-serie.
Fotoserien viser glimt fra de steder, vi gjorde holdt undervejs - fra Hvidding-Vedsted jernbanestation fra 1887, hvor der nu er statshospital, fra Skibelund Krat med de mange mindesten, fra frokosten i Herregårdskælderen på Sønderskovgård, fra Skamlingsbanken og fra Genforeningsmuseet over for Den gamle Grænsekro, hvor vi fik eftermiddagskaffen.