Vejledning i registrering i medlemssystemet

Artikelindeks

registrering07bAlle medlemmer af Historisk Samfund for Als og Sundeved vil modtage et brev med posten om foreningens nye webbaserede medlemssystem.

Det nye system er anskaffet til styring af foreningens bogholderi og regnskab, men det skal også bruges til vedligeholdelse af foreningens medlemsliste og til kontingentbetalinger og til meddelelser direkte til foreningens medlemmer.

Systemet kan eventuelt udbygges til betaling for ture og udflugter og til køb af foreningens bøger, så det med tiden kan blive foreningens egentlige websted.

I det nye system foregår al kontakt med medlemmerne via email eller SMS, så det er meget vigtigt, at flest mulige medlemmer bliver registreret hurtigst muligt i det nye system for at få gavn af systemets forskellige funktioner.

Men det er vigtigt at understrege, at de medlemmer, der ikke har email eller slet ikke har en computer, ikke vil komme til at mærke nogen forskel. For dem vil kontakten til og fra foreningen foregå som hidtil med brevpost og girokort og annoncering i lokalpressen.

I det tilsendte brev er der en punkt-for-punkt gennemgang af, hvordan det enkelte medlem kan foretage den nødvendige indskrivning af egen mailadresse og eventuelt mobilnummer i det nye medlemssystem og kontrollere de oplysninger om navn og adresse, der allerede ligger i systemet

 

Der er brugt mange små, grå hjerneceller for at formulere denne gennemgang for bedst muligt at sikre, at misforståelser og fejl undgås og at utryghed og usikkerhed afværges.

Men skulle du alligevel have lidt usikkerhed tilbage, kan nedenstående illustrerede gennemgang af registreringen måske være til gavn for dig.

På foreningens hjemmeside på adressen www.hsaos.dk fører et klik på ”MedlemsSystem” til det nye system. Der er valgfrihed mellem to steder på webstedets forside - i menuen til venstre eller i feltet med velkomsten.

registrering01

Medlemssystemet har ikke helt samme opsætning og layout som foreningens nyværende websted, men det ligner da lidt.

I det blå felt til ”Log ind” bruger du det midlertidige Brugernavn og Kodeord, der er anført i det tilsendte brev og afslutter med et klik på den grønne knap med "Log ind".

registrering02

Du er nu inde på din helt egen side, som kun du har adgang til. I det blå felt med  ”Kontaktinformationer” kan du se systemets aktuelle oplysninger om dig.

registrering03

Et klik på knappen ”Ændre indstillinger” fører dig til den side, hvor du nu skal indskrive dit selvvalgte brugernavn og kodeord. Det er vigtigt, at du bruger et brugernavn og et kodeord, som du senere kan huske. Skriv eventuelt oplysningerne ned, for det er vist en almindelig erfaring, at kodeord har det med at forsvinde.