Årbogen 2009
Årbogen for 2009 er nu klar til udsendelse til alle foreningens medlemmer!
Bogen er i år skrevet af Inge Adriansen og Peter Dragsbo. De fortæller med om vores forenings historie i tæt sammenhæng med museets historie fra starten i 1908 og til i dag. Det er blevet en beretning med masser af spændende historier med mange pudsige detaljer og overraskende oplysninger om de mennesker, der på forskellig vis har bidraget til, at vi i dag har et internationalt anerkedt museum og en velfungerende forening bag museet.
Det er igen i år blevet en meget fornem bog med stift bind og et væld af spændende illustrationer lækkert sat op med teksten i to spalter.
Bogen er nu pakket i kuverter og vil blive omdelt i de kommende dage af "hjælpetropperne" fra spejderkorpsene og de lokalhistoriske foreninger, så alle medlemmer skulle gerne have deres eksemplar inden jul.
Er der brug for yderligere eksemplarer af bogen til f.eks. julegaver til familie og venner, kan den købes til favorabel medlemspris i museumsbutikken på Sønderborg Slot eller til fuld pris hos boghandlerne.