Tilmelding til sommerudflugten LØR 15 JUN 24

  Så er det ved at være tiden for tilmelding til

Sommerudflugten

LØR 15 JUN

til

Vadehavet

Stormfloder og digebyggeri

bevaringscenter01 Vidåslusen set fra havsiden

Tilmelding:
Tilmeldingen skal ske hos Jens Verner Nielsen på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest TOR 30 MAJ med oplysning om navn og antal personer.

Ved tilmelding med mail er det vigtigt at afvente en bekræftelse af tilmeldingen. Vi har tidligere oplevet medlemmer, der mødte forgæves op ved bussen. De havde sendt en mail, der aldrig var gået igennem, Det kan altså ske!
Hvis du har problemer med din mail, kan du bruge mobilnummeret 51 23 39 75.

Pris:
Prisen for årets sommerudflugt er 800,- kr. pr. deltager. Betalingen opkræves i bussen. Det er muligt at betale med MobilePay i bussen. Prisen inkluderer alt - også drikkevarer til frokosten på Schackenborg Slotskro.

Indhold:
Anledningen til årets sommerudflugt var de store oversvømmelser under stormfloden i oktober 23. Vi fandt på, at det kunne være spændende at se, hvordan tilsvarende naturhændelser er blevet håndteret i tidligere tider i de egne af landet hvor det er gået hårdest til. Emnerne for året heldagstur er derfor stormfloder og digebyggerier, men også den velstand og rigdom, som de meget omfattende digebyggerier gjorde mulig.

Turen starter fra P-pladsen ved Sønderborg Slot kl. 08:00. Vi er de seneste år startet 09:00, men i år er det altså en time tidligere, så vi kan nå at besøge mest muligt. Vi kører hurtigst muligt ud til Tøndermarsken, hvor vi møder de første inddigede områder i Møgeltønder Kog fra midten af 1500-tallet. Første stop er den rigt udsmykkede Møgeltønder Kirke, hvor stedets graver vil fortælle om kirken og dens helt usædvanlige inventar.

Møgeltønder KirkeMøgeltønder Kirke

Schackenborg Slot har de seneste år været åbent for offentligheden i et begrænset omfang og kun som en guidet tur rundt på slottet. Efter besøget i kirken kører vi over til slottet, hvor to guider venter på at vise os rundt i to hold. Det er en tur på over en time med besøg i både de gamle grevelige dele af slottet og i de nyere områder indrettede til prins Joachim og hans familie.

torningmolle01Schackenborg Slot

Efter rundvisningen på slottet er det frokosttid. Vi har været så heldige at få plads på Schackenborg Slotskro, hvor en fin frokostanretning venter på os. For at spare tid med afregning for drikkevarer, har vi igen i år valgt af udregne en gennemsnitspris for øl og vand og så lægge den til deltagerprisen. Så tegnebogen skal kun frem, hvis frokosten kræver mere end en enkelt øl eller vand.

Efter frokosten kører vi til Museum Sønderjyllands afdeling på Højer Mølle. Her skal vi selv gå rundt uden guide. Vi regner med, at vi skal begrænse os til dels stedets permanente udstilling om stormfloder og digebyggeri og dels til sommerens særudstilling "Marsken bag digerne", så vi er godt forberedte på turene gennem marsken i Nationalpark Vadehavet. Så må de fine udstillinger om mølledrift mv. vente til en anden gang.

skamlingsbanken01Højer Mølle

Efter besøget på Højer Mølle skulle vi være godt klædt på til turen gennem det åbne marsklandskab i Nationalpark Vadehavet. Vi kører ud forbi Højer Sluse og gennem det senest inddigede område - Margrethe Kog fra 1979-81 - ud til Vidåslusen, hvor der gerne skulle være tid til et hurtigt kig ud over Vadehavet fra toppen af "Det Fremskudte Dige". Herefter fortsætter vi gennem det helt specielle marsklandskab ned til grænseovergangen ved Siltoft, hvor vi vender og kører tilbage til Rudbøl Grænsekro, hvor vi skal have kaffe med brøtårt.

 Laegan pumpstationLægan Pumpestation

Efter kaffen kører vi til turens sidste stoppunkt - Lægan Pumpestation, der er indrettet med en spændende informationsafdeling med gode forklaringer om afvanding af marsken og sikring af digerne. Og så er det ellers bare direkte tilbage til Søndreborg Slot, hvor vi regner med at skilles ca. 18:15.


Informationer:

Der er mange oplysninger at finde på Internettet om udflugtens besøgssteder.

Lex.dk har en kort og klar artikel om Tøndermarsken lige her link 

Nationalpark Vadehavet har et omfattende websted lige her  link

Det meget grundige afsnit om Møgeltønder Kirke i Nationalmuseets digitale udgave af Danmarks Kirker ligger lige her link

Dansk Center for Herregårdsforskning har en omfattende beskrivelse af Schackenborg lige her  link

Museum Sønderjylland fortæller lidt om "Marsken bag digerne" - årets særudstilling på Højer Mølle - lige her  link

 Lægan Pumpestation er bl.a. beskrevet lige her  link

... og sådan kunne vi blive ved og ved. Der er meget mere at finde for den, der søger!