Sommerballet ved Sønderborg Slot

sommerballet12 Medlemmer af Det Kongelige Teaters balletkorps er for syvende gang på turne rundt i landet med forestillingen ”Kongelig Sommerballet”.

TOR 14 JUN når forestillingen til Sønderborg, hvor de femten dansere vil vise ders forestilling på plænen foran Sønderborg Slot.

Arrangørerne håber på bedre vejr end i 2011, hvor forestillingen regnede væk. Men hvis ellers vejret holder, er der lagt op til en festlig og hyggelig sommeraften for hele familien. Forestillingen starter kl. 19:00, men der er også mulighed for at overvære dansernes opvarmning, der starter allerede 17:30. Så pak en madkurv og få en balletoplevelse!

Det turnerende balletkorps er sammensat af en række unge solodansere suppleret med et antal korpsdansere. Forestillingen vil byde på både klassisk og mere moderne dans.

Der er gratis adgang både til opvarmningen og til selve forestillingen.

Læs mere om arrangementet på Sønderborg Kommunes websted lige her link

{flike id=201}

Danfoss på Cathrinesminde

cathrinesmindelogoMuseumsafdelingen Cathrinesminde Teglværk har valgt at gøre den industrihistoriske udvikling omkring Danfoss til det overordnede tema for dette års virksomhed.

For en måneds tid siden blev årbogen fra støtteforeningen Cathrinesmindes Venner udsendt. Det var et flot særtryk af Sønderborg Kommunes rapport "Industrilandskabet omkring Danfoss".

Nu er sommerens særudstilling så åbnet. Den handler også om Danfoss. Udstillingen er lavet i samarbejde med Danfossmuseet og virksomnhedens eget arkiv. Udstillingen fortæller med mange lånte genstande, billeder og plancher om virksomhedens historie, om de forskellige udbygninger af fabrikken, om skiftende tiders produktion og ikke mindst om medarbejderne og om den indflydelse, virksomheden har haft på det omkringliggende samfund. Som et kuriosum kan nævnes, at udstillingens internationale sigte understreges af, at teksterne ikke bare er skrevet på dansk, tysk og enkelsk, men også på kinesisk!

Endelig har sommerens egnsspil ved Cathrinesminde Teglværk også Danfoss som emne. Årets sommerspil hedder "Jætten fra Elsmark" eller "Der er langt til Millionen". Egnsspillet, der er skrevet af Kaj Nissen og instrueret af Niels Damkjær, skildrer de første 50 år af Danfoss' historie set fra en lokal kogekones synsvinkel i sammenhæng med forholdene for egnens befolkning og for de lokale politikere. Stykket kommer langt omkring i skildringen af fabrikkens betydning for mennesker ikke blot på Als, men over det meste af landet.

egnsspil12plakat

Egnsspillet opføres 13., 14. og 15. juni klokken 19:30 samt 16. og 17. juni klokken 15:00. Billetprisen er 100,- kr. for voksne og 50.- kr. for børn.

Billetsalget har været i gang i nogen tid, men der skulle stadig være billetter at købe enten online på adressen www.cmt-butik.dk eller på telefon 74 44 94 74.

Læs mere om sommerens særudstilling lige her link

Læs mere om egnsspillet "Jætten fra Elsmark" lige her link

{flike id=199}

Sommerens orgelkoncerter 2012

Museet på Sønderborg Slot arrangerer igen denne sommer en række orgelkoncerter med det enestående renæssanceorgel i Dronning Dorotheas Kapel.

dorotheas-kapel

Det er trettende år, disse sommerkoncerter afholdes i samarbejde med både lokale og tilrejsende musikere.

Der er planlagt otte koncerter på tirsdage eller søndage. De fem er eftermiddagskoncerter, hvor således også museets almindelige besøgende tilbydes en ekstra oplevelse. Også i år holdes tre af koncerterne som udvidede aftenkoncerter med både nye musikere og mere lokalt kendte.

De medvirkende organister er igen i år Karsten Munk, Helge Granum, Frank Laue og Jørgen Kaad.

Programmet for de otte koncerter ser således ud:

TIR 5 JUN
Kl. 19.30
Frank Laue
TIR 19 JUN
Kl. 16.00
Karsten Munk  
TIR 3 JUL
Kl. 16.00
Frank Laue
SØN 15 JUL
Kl. 16.00
Karsten Munk
TIR 24 JUL
Kl. 16.00
Jørgen Kaad
TIR 7 AUG
Kl. 19.30
Helge Granum & Junior Ferreira
SØN 26 AUG
Kl. 16.00
Jørgen Kaad
TIR 11 SEP
Kl. 19.30
Jakob Lorentzen & Monica N. Stevns

Der udleveres et program ved hver af koncerterne.

karsten-munk         helge-granum
Karsten Munk, Kirke-Hørup.
Tidl. organist ved Hørup
og Kegnæs kirker.
Helge Granum, Sønderborg.
Organist ved Sct. Marie Kirke.
frank-laue joergen-kaad
Frank Laue, Egernsund.
Organist ved Dybbøl Kirke.
Jørgen Kaad, Broager.
Organist ved Broager Kirke.

Ved aftenkoncerten TIR 7 AUG spiller Helge Granum på orgel og cembalo, mens Junior Ferreira ledsager på violin.

Ved sæsonens sidste aftenkoncert TIR 11 SEP spiller Jakob Lorentzen og ledsages af sopranen Monica N. Stevns. Jakob Lorentzen er organist og kantor ved Holmens Kirke i København samt slotsorganist på Christiansborg Slot. Monica Nørgård Stevns har optrådt som solist ved en række koncerter med Holmens Kirkes Kantori og Vokalensemble.

Ved eftermiddagskoncerterne vil en medarbejder fra museet fortælle lidt om kirkens eller slottets historie.

Det koster 40,- kr at komme med til en eftermiddagskoncert og 75,- kr. for en aftenkoncert.

Folder med oversigt over både sommerens orgelkoncerter og sommerens gudstjenester i Dronning Dorotheas Kapel på Sønderborg Slot udleveres fra museumsbutikken på slottet, men den kan også hentes til egen udskrift lige her link

{flike id=197}

Slotsgudtjenester 2012

I sommeren 2011 blev der for første gang afholdt en række korte eftermiddagsgudstjenester i Dronning Dorotheas Kapel i samarbejde med områdets præster.

Der var så stor interesse for gudstjenesterne det første år, at Museet på Sønderborg Slot igen i år har taget initiativ til en tilsvarende række korte gudstjenester for at lade det helt enestående rum, som Dronning Dorotheas Kapel er, kommer til sin fulde ret i den funktion, som rummet er bestemt til - at danne ramme om gudstjenesten.

Programmet for sommerens gudstjenester ser således ud

  pr1 smedemark

SØN 10 JUN kl. 15.00

Lars Smedemark

Christianskirken, Sønderborg

pr6_wattenberg

SØN 24 JUN kl. 15.00

Hauke Wattenberg

Tysk præst i Sønderborg

 pr3 werth

SØN 8 JUL kl. 15.00

Ole Werth Sørensen

Oksbøl Kirke

pr3_havelund

SØN 22 JUL kl. 15.00

Hans Havelund

Kegnæs og Lysabild kirker

pr4_kofod

SØN 5 AUG kl. 15.00

Karin Kofod

Dybbøl og Broager kirker

pr5 knudsen

SØN 19 AUG kl. 15.00

Mai-Brit Josephsen Knudsen

Egernsund Kirke

pr1_licht

SØN 2 SEP kl. 15.00

Birgitte Hjarvard Licht

Dybbøl Kirke

Folder med oversigt over både sommerens orgelkoncerter og sommerens gudstjenester i Dronning Dorotheas Kapel på Sønderborg Slot udleveres fra museumsbutikken på slottet, men den kan også hentes til egen udskrift lige her link

Kunstudstilling på Sønderborg Slot

Mange besøgende på Sønderborg Slot de seneste uger har undret sig over de grimme dingenoter, der er blevet monteret rundt om på slotsgårdens gamle mure - om det da virkelig skulle være nødvendigt med den slags hærværk for at få antenner til museets nye QR-koder til smartphones? Men det er slet ikke antenner. Det er kunst!

De antennelignende metaldimser er Ingvar Cronhammers bidrag til museets nye kunstudstilling med titlen ”Langsomt hen mod udkanterne af det forgangne”, som åbner TOR 30 MAJ og varer til SØN 16 SEP.

bci kunst

Udstillingen med værker af Ingvar Cronhammar, Thomas Bang og Poul Ingemann er den fjerde i en række af udstillinger, hvor de tre kunstneres værker skal bringe nye forstyrrelser i gamle omgivelser. De første tre var på Brænderigården i Viborg, på Kunstindustrimuseet i København og på Sophienholm ved Bagsværd Sø.

To af de udstillende kunstnere har på det seneste samarbejdet med Sønderborg Slot på anden vis, idet Ingvar Cronhammer stod for udstillingsdesign af den nye udstilling om Første Verdenskrig, mens Poul Ingemann stod for design af udstillingen om Genforeningen.

Læs meget mere om de tre kunstneres overvejelser og hensigter med udstillingen på Museum Sønderjyllands websted lige her link

{flike id=195}